Roslev IK havde tirsdag den 1. april 2025 besøg af FC Midtjyllands kvindespillere, som en del af deres turne i Ulveland. Alle samarbejdsklubberne havde fået mulighed for, at ansøge om besøg af to spillere fra FCMs nyopstartede kvindehold.
Klubben stod for træning og træningsprogram udarbejdet af Terese og Jakob Handberg, som i det daglige træner klubbens U15 piger.
Roslev IKs piger fik lov at træne med to af de spirende stjernefrø, angriberne Rikke Dybdahl og Emma Nielsen, der begge har U-landsholdskampe på CVet. Det blev et anderledes træningspas, hvor Emma og Rikke var med til, at gøre dagen anderledes, sjov og ikke mindst give RIKs piger en kæmpe oplevelse.
Tak til vores sponsor Pure Power, som sørgede for, at FCM pigerne fik en lille erkendelighed med fra Roslev.
Rikke Dybdal er 27 år og angriber, hun har tidligere spillet for Thisted FC, Team Viborg og Vildbjerg SF. I 2018 underskrev hun en kontrakt med FC Thy-Thisted Q, hvor hun var en vigtig profil på holdet og var med til at rykke holdet op i Elitedivisionen. I sæsonen 2019-20 var hun den 4. mest scorende spiller i Elitedivisionen med ni mål. I december 2022 skiftede hun til storklubben Fortuna Hjørring. I januar 2024 blev hun udlejet til den spanske liga klub Sporting Club de Huelva, på en halv årig aftale. Rikke har 23 U-landskampe på CVet
Emma Nielsen er 19 år og ligeledes angriber. Hun har spillet i barndomsklubben Borbjerg Skave Fodbold og rykkede senere til Mejrup GU og efterfølgende til Vildbjerg SF. Emma er et spirende talent med ikke mindre end 28 U-landskampe på CVet.
Foto: Bethina Lunne og Jan Sand
|